Den supplerende beløbsordning – ny vej til at ansætte udenlandsk arbejdskraft

Den supplerende beløbsordning er en relativt ny mulighed i udlændingeloven (§ 9 a) for danske arbejdsgivere, der ønsker at ansætte medarbejdere fra lande uden for EU/EØS. Ordningen trådte i kraft 1. april 2023 som et supplement til den almindelige beløbsordning og gør det markant lettere at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til stillinger med et mere moderat lønniveau.

På denne side gennemgår jeg:

• Hvad den supplerende beløbsordning går ud på

• Hvordan den adskiller sig fra den ordinære beløbsordning

• De centrale krav og betingelser

• Samspillet med fast-track ordningen

• Hvilke brancher ordningen især er relevant for

• Typiske faldgruber og risici

• Fordele for din virksomhed – og hvad dit næste skridt kan være

Teksten er skrevet til dig som arbejdsgiver, der gerne vil have styr på reglerne i praksis – ikke bare i teorien.

Hvad er den supplerende beløbsordning – og hvad er forskellen til den almindelige beløbsordning?

Den supplerende beløbsordning er en særlig arbejdstilladelsesordning under udlændingelovens § 9 a, der er indført for at imødekomme manglen på arbejdskraft inden for fag med lavere eller mellem-høje lønniveauer.

Hvor den ordinære beløbsordning primært er målrettet højtlønnede specialister, har den supplerende ordning:

• Lavere lønkrav end den almindelige beløbsordning

• Flere betingelser og kontrolmekanismer (bl.a. jobopslag og ledighedskrav)

Beløbsgrænser – konkrete tal (2023–2025)

• Ved indførelsen i 2023 var beløbsgrænsen for den supplerende ordning 375.000 kr. årligt

• I 2024 blev grænsen reguleret til 393.000 kr. årligt

• Pr. 1. januar 2025 er beløbsgrænsen for den supplerende ordning 415.000 kr. årligt, mens den ordinære beløbsordning nu ligger på 514.000 kr. årligt

Det betyder i praksis, at en virksomhed nu kan ansætte en udenlandsk medarbejder til en løn på omkring 34.600 kr. pr. måned (415.000 kr. / 12) og stadig opfylde beløbsgrænsen for den supplerende ordning.

Til sammenligning kræver den ordinære beløbsordning en månedsløn på ca. 42.800 kr. i 2025.

Hvorfor er det vigtigt?

Tidligere stod mange brancher, især restaurationsbranchen, hotel, service og visse håndværksfag, praktisk talt uden mulighed for at bruge beløbsordningen, fordi de skulle tilbyde en løn langt over markedsniveau for at ramme beløbsgrænsen.

Med den supplerende beløbsordning kan:

• en restaurant eller et hotel nu ansætte en dygtig kok, køkkenchef eller tjener til en realistisk løn (typisk 31.000–33.000 kr. pr. måned)

• en frisørsalon, et bageri eller et mindre værksted ansætte faglærte medarbejdere til en løn, der ligger inden for branchens normale niveau, men stadig over beløbsgrænsen

Ordningen er ikke begrænset til bestemte fag – modsat positivlisterne – men kan bruges i alle brancher, så længe løn og vilkår opfylder kravene.

Et vigtigt forbehold: Ordningen gælder kun ved lav ledighed

Den supplerende beløbsordning er knyttet til den generelle udvikling på det danske arbejdsmarked:

• Ordningen kan kun bruges, hvis den sæsonkorrigerede bruttoledighed i Danmark er under 3,75 % (målt som gennemsnit for de seneste 3 måneder).

Hvis ledigheden stiger over denne grænse, kan ordningen sættes i bero for nye ansøgninger. Allerede meddelte tilladelser fortsætter, men der kan ikke gives nye tilladelser under ordningen, før ledigheden igen kommer under grænsen.

I praksis har ledigheden indtil videre ligget under 3,75 %, og arbejdsgivere har derfor kunne benytte ordningen siden indførelsen.

Centrale krav og betingelser – sådan bruger du ordningen korrekt

For at ansætte en udlænding efter den supplerende beløbsordning skal en række betingelser være opfyldt. Her er de vigtigste – forklaret i et sprog, du kan bruge i praksis:

1. Minimumsløn – beløbsgrænsen

Medarbejderen skal tilbydes en årlig løn på mindst 415.000 kr. (2025-niveau).

Der er kun visse løndele, der tæller med i beløbet:

• Grundløn

• Garanterede, faste tillæg/bonusser

• Arbejdsgiverbetalt pension

• Udbetalte feriepenge

Følgende tæller ikke med i beløbsgrænsen:

• Personalegoder (fri bil, fri telefon, fri bolig osv.)

• Rent resultatafhængige bonusser/provision

• Ikke-garanterede tillæg

Som arbejdsgiver skal du derfor sikre dig, at den faste, garanterede lønpakke alene når op på mindst 415.000 kr. om året.

2. Jobopslag på Jobnet og EURES i minimum 14 dage

Inden du kan søge om arbejdstilladelse, skal stillingen være offentligt opslået:

• på Jobnet (den officielle danske jobportal), og

• på EURES (EU’s jobportal)

i minimum 14 sammenhængende dage, inden ansøgningen indgives.

Derudover:

• Opslaget må ikke være for gammelt (som udgangspunkt max. ca. 6 måneder gammelt)

• Opslag på andre portaler (Jobindex, Ofir, LinkedIn osv.) kan ikke stå alene

• Du skal kunne dokumentere opslaget (screenshot, opslagstekst, job-ID osv.)

SIRI kræver en tro-og-love erklæring om, at opslagskravet er opfyldt, og kan foretage stikprøver. Har du ikke overholdt jobopslaget korrekt, bliver ansøgningen afslået.

3. Sædvanlig løn og vilkår efter danske forhold

Det er ikke nok, at den samlede løn rammer beløbsgrænsen. Løn og ansættelsesvilkår skal også være sædvanlige efter danske forhold.

Det betyder i praksis:

• lønnen skal ligge på et niveau, som en tilsvarende dansk medarbejder ville få

• SIRI sammenligner typisk med overenskomster eller gængs branchepraksis

• både grundløn, pension og ferieforhold skal være normale for faget

Er lønnen åbenlyst for lav – eller unaturligt høj – i forhold til stillingen, kan SIRI afslå ansøgningen.

I tvivlstilfælde kan SIRI indhente vurderinger fra arbejdsmarkedets parter.

Som arbejdsgiver bør du derfor:

• støtte dig til gældende overenskomster, hvis der findes en

• bruge lønstatistikker eller rådgivning, så niveauet er solidt fagligt begrundet

4. Fuldtidsstilling og varig ansættelse

Stillingen skal være:

• fuldtid (typisk 37 timer om ugen, i praksis 37–40 timer)

• af varig karakter – altså ikke et meget kortvarigt projekt i nogle få måneder

Deltidsstillinger kan normalt ikke bruges under den supplerende beløbsordning, selvom deltidslønnen over året teknisk set når op på 415.000 kr.

Tilladelse kan gives med op til 5 års varighed, afhængig af længden på ansættelseskontrakten – især når ordningen bruges som supplerende beløbsspor under fast-track.

5. Løn skal udbetales til dansk bankkonto

Et vigtigt kontrolkrav:

• Lønnen skal udbetales til en dansk bankkonto i medarbejderens eget navn

• Medarbejderen skal oprette kontoen senest 180 dage efter, at opholdstilladelsen er givet (eller efter indrejse i Danmark)

Indtil kontoen er oprettet, kan løn midlertidigt udbetales til en udenlandsk konto, men ikke efter fristens udløb.

Hvis lønnen ikke overføres til en dansk konto inden for tidsfristen, kan SIRI inddrage opholdstilladelsen.

6. Ledighedskrav – arbejdsløsheden må ikke være for høj

Som nævnt tidligere:

• Den sæsonkorrigerede bruttoledighed skal være under 3,75 % i gennemsnit i de seneste tre måneder før ansøgningen

Hvis ledigheden overstiger grænsen, kan ordningen midlertidigt lukkes for nye ansøgninger. eksisterende tilladelser påvirkes dog ikke.

7. Krav til ansøgerens straffeattest

Ansøgeren må ikke:

• have fået en bøde på 3.000 kr. eller mere for overtrædelse af udlændingeloven, straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer inden for de seneste 2 år

Dette bekræftes i en tro-og-love erklæring i forbindelse med ansøgningen.

Har kandidaten tidligere arbejdet ulovligt eller begået kriminalitet i Danmark, kan det spænde ben for en tilladelse – og her bør man som arbejdsgiver være ekstra opmærksom, hvis personen allerede opholder sig i landet.

8. Øvrige standardkrav

Derudover gælder bl.a.:

• stillingen må ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt (strejke/lockout)

• ansøgeren skal have gyldigt pas

• der skal foreligge en skriftlig, underskrevet ansættelseskontrakt (løn, timer, jobbeskrivelse mv.)

• hvis der er tale om et lovreguleret erhverv (læge, tandlæge, elektriker m.fl.), skal ansøgeren have dansk autorisation

Hvis medarbejderen har familie med ophold her, må disse ikke have misbrugt deres opholdstilladelse (fx arbejde uden egen tilladelse) – det kan også få betydning.

Fast-track ordningen og det supplerende beløbsspor

En af de stærkeste kombinationer for virksomheder er:

Supplerende beløbsordning + fast-track certificering

Fast-track ordningen er en særskilt ordning for virksomheder, der bliver certificeret hos SIRI. Fordelene er bl.a.:

• hurtigere sagsbehandling

• mulighed for, at medarbejderen kan starte arbejdet kort efter ansøgning (i visse fast-track spor)

• mere fleksible regler om ind- og udrejse

Den supplerende beløbsordning ligger her som et supplerende beløbsspor under fast-track.

Krav til fast-track certificering (hovedlinjer)

• virksomheden skal have mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark (grænsen blev sænket fra 20 til 10)

• virksomheden må ikke have alvorlige arbejdsmiljøproblemer (fx “rød smiley”)

• ingen nylige domme eller bøder for ulovlig beskæftigelse

• der betales gebyr for certificeringsansøgningen

• virksomheden skal enten være dækket af overenskomst eller erklære på tro og love, at alle ansatte har sædvanlige danske vilkår

• virksomheden skal deltage i vejledning hos SIRI om brugen af ordningen

Når certificeringen er på plads, kan selskabet bruge fast-track sporet for ansøgninger efter den supplerende ordning – og dermed få sagerne igennem langt hurtigere.

Hvilke brancher og stillinger egner ordningen sig særligt til?

Ordningen er ikke begrænset til bestemte fag, men i praksis ser vi, at den især bruges i:

Restaurations- og hotelbranchen

• kokke, køkkenchefer, souschefer

• dygtige tjenere, barchefer, restaurant- og hotelledere

Tidligere var det næsten umuligt at bruge beløbsordningen her, fordi lønningerne typisk lå 20 % under den høje beløbsgrænse. Nu kan en dygtig kok til fx 32.000 kr. om måneden i mange tilfælde kvalificere til den supplerende ordning.

Servicefag og håndværksfag

• frisører, klinikassistenter, bagere, konditorer, slagtere

• mekanikere, elektrikere, VVS’ere, tømrere, andre faglærte

Disse fag oplever ofte rekrutteringsproblemer. Lønniveauet ligger typisk mellem 300.000 og 450.000 kr. årligt – altså under den ordinære beløbsgrænse, men nu inden for rækkevidde af den supplerende ordning.

Mindre specialistroller og funktioner

• butikschefer, værkstedsledere, kundesupport, laboratorieteknikere, teknikere, designere m.fl.

Her kan en erfaren medarbejder til fx 400.000–420.000 kr. være oplagt til den supplerende ordning, hvis det er svært at finde kvalificerede kandidater i Danmark.

Startups og tech-virksomheder

• udviklere, testere, datafolk, UX’ere mv.

Mange mindre tech-virksomheder kan ikke matche lønniveauet på den ordinære beløbsordning, men kan godt tilbyde 400.000–430.000 kr. til vigtige nøglemedarbejdere. Her er den supplerende beløbsordning et vigtigt værktøj – ofte kombineret med fast-track.

Risici og faldgruber – hvad hvis reglerne ikke overholdes?

Ordningen er generøs, men kontrolleret. Overtrædelser kan have alvorlige konsekvenser.

1. Afslag på ansøgning

Den mest umiddelbare risiko er afslag, fordi:

• jobopslaget ikke har været på Jobnet/EURES i 14 dage

• beløbsgrænsen ikke er opfyldt

• lønnen ikke anses som sædvanlig

• kontrakten er mangelfuld

• tro-og-love erklæringer ikke er korrekte

Her risikerer både virksomhed og kandidat at have spildt tid og ressourcer – og ofte haster rekrutteringen.

2. Ulovligt arbejde og indrejseforbud

Hvis kandidaten arbejder uden gyldig tilladelse (eller før fast-track-betingelserne er opfyldt), kan det:

• føre til udvisning og indrejseforbud for medarbejderen

• være en meget hård personlig konsekvens for den ansatte

Derfor må man aldrig lade en medarbejder starte, før grundlaget er 100 % på plads.

3. Bøder og straffe til arbejdsgiver

Ulovlig beskæftigelse kan føre til betydelige bøder til virksomheden – og gentagne overtrædelser kan få konsekvenser for muligheden for fast-track certificering og fremtidige ansøgninger.

4. Tilbagekaldelse af tilladelser

Selv efter en tilladelse er givet, kan SIRI inddrage den, hvis:

• lønnen i praksis ikke bliver udbetalt som lovet

• vilkårene afviger væsentligt fra det, der er oplyst i ansøgningen

• der ikke udbetales løn til dansk konto inden for fristen

Konsekvensen er, at medarbejderen mister sin opholds- og arbejdstilladelse – og virksomheden står uden en nøglemedarbejder.

Fordele for din virksomhed

Hvis du bruger ordningen korrekt, kan den være et meget stærkt redskab:

• Større talentpool: Du kan rekruttere på globalt plan til stillinger, der tidligere lå under beløbsordningens lønniveau.

• Realistisk lønkrav: Du kan tilbyde en løn, der matcher stillingens markedsværdi, uden at skulle skrue kunstigt op for at ramme 514.000 kr.

• Fleksibilitet på tværs af fag: Ordningen er ikke låst til bestemte stillingskoder eller uddannelser – det er løn og vilkår, der er centrale.

• Længere tilladelser (op til 5 år): Giver ro og stabilitet om ansættelsen.

• Hurtigere rekruttering med fast-track: Særligt for certificerede virksomheder.

For mange virksomheder er alternativet ubesatte stillinger, tabt omsætning og brændte medarbejdere.

Professionel rådgivning – næste skridt

Den supplerende beløbsordning er et stærkt værktøj, men kun hvis den bruges korrekt. Mange af afslagene skyldes formalia: et jobopslag, der manglede et par dage, en lønpakke, der lige præcis ikke nåede beløbsgrænsen, en tro-og-love erklæring der ikke var udfyldt rigtigt.

Jeg rådgiver dagligt arbejdsgivere om:

• valg af ordning (beløbsordning, supplerende beløb, positivlister, fast-track)

• gennemgang af løn- og ansættelsesvilkår

• korrekt jobopslag på Jobnet og EURES

• udfyldelse af ansøgninger til SIRI

• håndtering af supplerende spørgsmål, partshøringer og afslag

Hvis du overvejer at bruge den supplerende beløbsordning – eller allerede har fået et afslag – er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende vurdering af din sag.