Medfølgende familiemedlem til en, der har fået opholds- og arbejdstilladelse i Danmark?

Artikler | December 3rd, 2017

Hvis man har fået opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af arbejde, har man i de fleste tilfælde mulighed for at medbringe sin familie til Danmark.

Disse gives til ens ægtefælle, registrerede partner eller faste samlevere samt børn under 18 år. Ved fast samliv forstås det, at man skal have boet fast sammen i mindst 1 ½ år.

Medfølgende familiemedlemmer til en udenlandsk arbejdstager skal ikke ansøge om arbejdstilladelse, da opholdstilladelsen automatisk giver dem ret til at arbejde eller studere under deres ophold i Danmark.

For at kunne få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, er der dog en række krav, som skal være opfyldt. Læs mere om betingelserne herunder.

Betingelser for opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer

Det er en betingelse, at familien bor sammen på samme adresse i Danmark. Derudover skal den udenlandske arbejdstager være i stand til at kunne forsørge sin familie (altså de medfølgende familiemedlemmer) under opholdet i Danmark.

I flere tilfælde skal dette kunne dokumenteres. Derfor har familien heller ikke ret til at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik – dette omfatter blandt andet kontanthjælp.

Børn over 18 år

Som udgangspunkt gives der i Danmark ikke opholdstilladelse til medfølgende børn over 18 år – der findes dog nogle særtilfælde, hvor der gøres en undtagelse.

Såfremt disse forhold gør sig gældende, gives der muligvis opholdstilladelse til medfølgende børn over 18 år:

  • Den udenlandske arbejdstager altid har forsørget barnet og altid har boet på samme adresse som denne
  • Barnet vurderes til at være særligt afhængig af den udenlandske arbejdstager på grund af eksempelvis handicap, høj alder (for forældres vedkommende) og så videre
  • Barnet har ikke andet familie i sit hjemland
  • Barnet har tidligere fulgt den udenlandske arbejdstager på udstationeringer i andre lande

Dokumentation i forbindelse med opholdstilladelse

En ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem skal vedlægges en række dokumentation, som er afgørende for, hvordan ansøgningen vurderes.

De følgende dokumenter skal vedlægges ansøgningen:

  • Vielsesattest
  • Dokumentation for fast samliv (eks. Lejekontrakt, forsikringspolicer) såfremt man ikke er gift
  • Fødselsattest (fælder for børn under 18 år)
  • Samtykke-erklæring fra den anden forælder, såfremt barnet rejser alene med den ene forælder (og der er fælles forældremyndighed)

Derudover skal der vedlægges en række andre dokumenter, såfremt man blandt andet er omfattet en af følgende ordninger:

  • Etableringskort og/eller er gæsteforsker
  • Greencard-ordningen
  • Start-up Denmark

Varighed

Som medfølgende familiemedlem tildeles man lige så lang tids opholdstilladelse som den udenlandske arbejdstager – dog højst i 4 år ad gangen.

Vælger den udenlandske arbejdstager at forlænge sin opholdstilladelser, er det samme muligt for medfølgende familiemedlemmer. Også forlængelsen vil gælde i lige lang tid.

Udvalgte samarbejdspartnere: